Som rigtig mange andre PS3 gamere har jeg også været på udkig efter en god router til min PS3. Før havde jeg en NETGEAR trådløs router koblet op til mit Linksys modem, og det fungerede helt af hulen til – for at sige det rent ud. Jeg havde hele tiden udfald og det var som om min NETGEAR router ikke ville snakke med min PS3. Til sidst besluttede jeg mig for at smide min trådløse router ud og begynde forfra.
Det her skal helst ikke lyde som et af de der “før-var-jeg-tit-træt-og-deprimeret-men-så-prøvede-jeg-Apple”-indlæg, men nu er det sådan, at Apple faktisk løste mit problem.
Løsningen kostede 699 kr. og hedder Apple AirPort Express Base Station. Jeg faldt ikke for denne router på grund af dens tekniske specifikationer. Dem aner jeg faktisk ikke noget om. Jeg faldt for den på grund af Apples sædvanlige brugervenlighed samt størrelsen på den. Selvfølgelig er den kompatibel med de sidste nye standarder indenfor trådløst netværk, men jeg ville bare have en løsning der spillede 100%.
Min Apple Airport Express var så let at sætte op, at du tror det er løgn. Jeg sluttede den til min trådløse router, installerede et lille program på min computer, fortalte min router hvad netværket skulle hedde og hvad koden skulle være. Et-to-tre, så var jeg på nettet og klar til at spille online på min nye PS3. Og hold kæft hvor det spiller. Jeg har ikke haft ét eneste disconnect eller andre ustabilitetsproblemer siden jeg købte min nye router. Derfor vil jeg roligt anbefale den til alle andre!
En anden lille smart feature er, at man ved at slutte sit anlæg til sin Airport Express med et jackstik, kan styre musikken via iTunes uanset hvor du er – helt trådløst. Det er fandeme en rar feature til fest og lignende, hvor man ikke længere behøver have computeren eller sin iPod stående tæt på sit anlæg.
Specifikationer og alt mulig andet gøgl kan du læse mere om på Apples hjemmeside, ved at klikke her: Apple Airport Express – den bedste router til PS3.

Kommentarer